Vi har samlet 6 gummistøvler børn fra 1 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-72%
-60%
-60%
-60%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 1 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Et par gummistøvler til børn skal kunne noget ganske bestemt: holde vand ude, sidde fast på foden, kunne tages af og på uden hjælp fra en voksen, og overleve at blive brugt hver eneste dag i et vuggestuemudderhul. De fleste par fejler på mindst ét af de punkter, og som regel opdager man det først, når barnet kommer hjem med våde sokker.
Denne guide gennemgår, hvad der faktisk adskiller børnegummistøvler fra hinanden — materiale, foring, skaft, sål og pasform — og hvilke af de forskelle, der har betydning i praksis. Målet er, at du kan se på et par gummistøvler og vurdere, om det passer til dit barns alder, årstid og hverdag.
Gummistøvler er tættere end nogen anden børnesko, og det er både deres styrke og deres begrænsning. Til pløre, vandpytter, strandkanten, regnvejrsdage og efterårets våde blade findes der ikke noget bedre. Til en tør sommerdag i børnehaven er en almindelig sko som regel bedre, fordi gummi ikke ånder — foden bliver varm, og sveden bliver i støvlen.
De fleste familier ender derfor med, at gummistøvlerne er et supplement, ikke barnets eneste fodtøj. Det påvirker, hvad du skal købe: et par, der bruges nogle måneder om året i alt slags vejr, må gerne være robust, mens et par til den korte forårssæson ikke behøver samme foring.
Børnegummistøvler laves overordnet i to slags materiale, og forskellen mærkes.
Naturgummi er blødt og bøjeligt, også når det er koldt. Det følger foden, det knækker ikke så let i vristen, og barnet kan bevæge sig mere frit. Naturgummistøvler er typisk dyrere og en anelse tungere, og de kan med tiden blive matte eller få et lyst slør på overfladen — det er normalt og ikke et tegn på, at de er ved at gå i stykker.
PVC og andre plastmaterialer er lettere og billigere. De er til gengæld stivere, især i kulde, hvor de kan blive hårde og revne ved vristen — det klassiske sted, en billig gummistøvle giver op. Til gengæld er de nemme at tørre af og fås i alle tænkelige farver og mønstre.
Har dit barn allergi eller kendt reaktion over for latex, er naturgummi noget, du bør vende med jeres læge eller sundhedsplejerske frem for at gætte. De fleste børn har ingen problemer, men vurderingen hører hjemme hos en fagperson.
En uforet gummistøvle er let og køler ikke foden ned, men den varmer heller ikke. Den er ideel til forår, sommer og lune efterårsdage, hvor barnet selv kan regulere med en tykkere eller tyndere sok.
En foret gummistøvle har et lag inderfor — ofte i tekstil, fleece eller uld. Det giver komfort og lidt isolering, og mange forede modeller har et udtageligt inderfor, hvilket er en stor fordel: det kan tages ud og tørres for sig, når støvlen uundgåeligt bliver våd indeni.
Termostøvler er den kraftigste variant med tykkere isolering til frost og sne. De er varme, men også klodsede, og et barn i termostøvler bevæger sig langsommere. Køber du dem til vinteren, så vær opmærksom på, at de fylder mere — barnet skal kunne have dem på uden at foden bliver klemt.
Børnestørrelser er ikke ensartede på tværs af mærker. Samme nummer kan svare til to forskellige fødder, og det er derfor, du bør måle i centimeter frem for at stole på tallet.
Den nemme metode: sæt barnet til at stå med hælen mod en væg på et stykke papir, marker den længste tå, og mål afstanden. Gør det på begge fødder — de er ofte ikke lige lange — og gå efter den største. Mange producenter oplyser den indvendige længde i centimeter, og det er dét tal, du skal sammenligne med.
Mål om aftenen, hvor foden er størst, og mål med den sok, barnet kommer til at have på i støvlen. En vintersok fylder mærkbart mere end en sommersok, og det kan sagtens være forskellen på en halv størrelse.
Lidt luft, ja. Meget luft, nej.
Gummistøvler skal have plads til, at tæerne kan ligge frit, og til at foden vokser hen over sæsonen. Men en for stor gummistøvle er et reelt problem, ikke bare et kosmetisk et: hælen løfter sig ved hvert skridt, foden glider frem og tilbage, barnet snubler, og støvlen bliver hængende i mudderet, når barnet går videre. Samtidig gnaver den, og barnet nægter på et tidspunkt at have den på.
Den fornuftige tilgang er lidt vokseplads — nok til at barnet kan bruge dem sæsonen ud — og så et tjek en gang imellem. Fødder på små børn vokser hurtigere, end man tror, og et par, der passede i marts, kan være for små i august. Er du i tvivl om barnets fodudvikling eller pasform generelt, er sundhedsplejerske eller fodterapeut de rette at spørge.
Skaftets højde afgør, hvor dybt barnet kan vade. Et højt skaft holder mere vand ude, men gør det sværere at bøje knæet og at komme i og af støvlen. Til de mindste er et lavere skaft ofte mere praktisk — de skal alligevel ikke i pytter til knæene, og de skal kunne klare sig selv i garderoben.
Vidden betyder mere, end folk regner med. Er skaftet for smalt, kan barnet ikke få foden igennem, og du står og hiver hver morgen. Er det for vidt, løber vandet ind ovenfra, når barnet sætter sig ned. Nogle modeller har justerbar vidde eller en elastisk indsnævring, og det er en fornuftig detalje på støvler til større børn.
Kig efter en trækkestrop eller hank i toppen. Det er en lille ting, men det er ofte den, der afgør, om et treårigt barn kan tage sine gummistøvler på selv.
Gummistøvlens sål skal håndtere de mest glatte overflader, et barn møder: våde fliser, mudder, mosbegroet træterrasse og vådt løv. Kig efter et mønster med tydelig dybde og åbne kanaler, der kan skubbe vand og pløre væk. En sål med et fladt, fint mønster ser pænt ud og glider på vådt underlag.
En blødere gummisål griber bedre end en hård, men slides til gengæld hurtigere. Til børn, der i praksis vokser ud af støvlerne, før de slider dem op, er det næsten altid grebet, der skal prioriteres.
Skal støvlerne bruges i sne og frost, er det værd at kigge efter en sål, der forbliver blød i kulden. En sål, der bliver stenhård ved minusgrader, mister sit greb, uanset hvor dybt mønsteret er.
Et barn i for tunge støvler holder op med at lege ordentligt. Det er ikke et komfortproblem, det er et brugsproblem: hvis støvlerne trækker i benene, bliver barnet træt, snubler mere og vil hellere have dem af.
Bøjeligheden i forfoden er lige så vigtig som vægten. Prøv at bøje støvlen i hånden, dér hvor tæerne skal knække — går den nemt, kan barnet gå naturligt. Er den stiv som et bræt, kommer barnet til at gå fladfodet og klodset. Det er typisk her, naturgummi vinder over stiv plast.
Gummistøvler bruges mest i den halvdel af året, hvor det er mørkt morgen og eftermiddag. Refleksdetaljer på skaft eller hæl er derfor ikke pynt — de sidder lavt og bevæger sig, og bevægelse i lav højde er noget af det, bilister opfatter hurtigst.
Kraftige farver hjælper i dagslys og tusmørke, men de virker ikke i mørke. Skal barnet være synligt om aftenen, er det refleksen, der gør arbejdet. Det erstatter naturligvis ikke refleksvest eller reflekser på jakke og taske.
På børnetøj og børnefodtøj er løse snore og lange bånd noget, man bør være opmærksom på. De kan hænge fast i legeredskaber, cykler og gelændere. På gummistøvler er det sjældent et stort problem, men findes der lange snøre eller bånd i toppen af skaftet, er det værd at overveje, om de kan kortes af eller sikres.
Kig også efter, om der er små, løse dele — pynt, knapper, figurer — der kan gå af. Til de yngste børn, der stadig putter ting i munden, er en glat støvle uden løst pynt det enkleste valg.
Gummistøvler til børn fejler næsten altid de samme steder, og du kan tjekke dem alle sammen, inden du køber:
En støvle støbt i ét stykke har færre steder at fejle end en, der er sat sammen af flere dele. Det er en tommelfingerregel, ikke en garanti, men den holder oftere end ikke.
Gummistøvler bliver våde indeni — af pytter over skaftkanten, men mest af sved. Bliver de ikke tørret, lugter de, og foret bliver klamt. Rutinen er enkel: skyl mudderet af udenpå, tag inderforet ud hvis det kan lade sig gøre, og stil støvlerne til tørre et sted med luft omkring.
Tør dem aldrig direkte på en radiator, i ovnen eller foran en varmeblæser. Kraftig varme udtørrer gummiet og er en af de sikreste måder at få det til at revne. En skotørrer beregnet til formålet, avispapir skiftet et par gange, eller bare tid i et luftigt rum gør arbejdet uden at ødelægge støvlen.
Opbevar dem stående og væk fra direkte sol. Sollys og gummi er ikke venner over tid. Skal de gemmes til næste barn, skal de være helt tørre først.
De billigste gummistøvler til børn er som regel i plast, uforede, med en enkel sål og uden reflekser. De holder tæt, mens de er nye, og de kan sagtens være det rigtige valg til et barn, der vokser hurtigt, eller til et par, der bare skal ligge i bilen.
Mellemklassen er der, hvor tingene begynder at gøre en forskel i hverdagen: blødere materiale, bedre sålmønster, udtageligt for, trækkestropper og reflekser. Skal støvlerne bruges hver dag i institution, er det som regel her, pengene er givet bedst ud.
De dyreste modeller er typisk i naturgummi med gennemtænkt pasform og kraftigere konstruktion. De holder ofte til at blive givet videre til næste barn, og det er reelt dér, regnestykket kan gå op — ikke i støvlernes levetid hos ét enkelt barn, men i, at de kan bruges af flere. Bruges de kun én sæson, får du sjældent pengene igen.
En sok, der kan flytte fugt væk fra huden, gør en stor forskel, fordi gummi ikke ånder. Uld eller uldblanding fungerer godt, også i mildt vejr. Sørg for, at sokken ikke krøller sammen i tåen.
Oftere for de mindste. En hurtig måling nogle gange i løbet af en sæson er nok til at fange, at foden er vokset, før barnet begynder at klage.
Små huller i selve gummiet kan nogle gange lappes med et gummilappesæt. Revner i vristen eller en sål, der slipper, er reelt enden på støvlen.
Det er et fint lag, der kan komme frem på naturgummi over tid. Det er kosmetisk og påvirker ikke, om støvlen holder tæt.
Uforede er de ikke. Til frost skal du enten have en foret model, en termostøvle eller en tyk uldsok — og til rigtig kolde dage er en vinterstøvle ofte det bedre valg end gummi.